Miljø

At tage ansvar for den verden, som vi lever i, er vigtigt for både Belron® på verdensplan og for Carglass® i Danmark. Vi er klar over, at vores virksomhedsaktiviteter påvirker miljøet både lokalt og globalt. Derfor fokuserer vores CSR-arbejde i Carglass® aktivt på at lære mere om vores påvirkning af miljøet, og hvordan vi kan blive bedre på det område.

Vores CO2 udledning

Klimaforandringer er en global krise og vi gør hvad vi kan for at nedbringe vores CO2 udledninger.

Belron og Carglass har fået følgende mål valideret af SBTi:

Inden 2030 skal vi have reduceret vores scope 1 og 2 med 42 % og scope 3 med 25 % og inden 2050 skal vi have nået net-zero.

Reparation først

Hos Carglass® og i hele Belron koncernen arbejder vi efter strategien 'reparation først'. Det betyder, at vi så vidt muligt forsøger at reparere bilens forrude, i stedet for at udskifte den.

For at sikre, at vi altid går efter at reparere først, følger vores teknikere helt specifikke retningslinjer i forhold til, hvornår en forrude kan blive repareret, og hvornår den er nødt til at blive udskiftet.

I tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere, især forsikringsselskaberne, arbejder vi hele tiden på at få repareret så mange stenslag vi kan inden det udvikler sig til en revne og en udskiftning. Vi gør os umage med at informere vores kunder om fordelene ved at få sin bilrude repareret i tide, så de kan undgå udskiftning og på den måde opnå både en økonomisk og bæredygtig gevinst.

Vi genanvender bilens forrudeglas

Hvis vi er nødt til at udskifte ruden i stedet for at reparere den, så sørger vi selvfølgelig for, at det beskadigede glas bliver håndteret korrekt.

I samarbejde med vores forsyningskæde har vi i 2020 opnået en 100 % genbrugsrate for vores forruder. De forruder, som bliver til affald i forbindelse med vores drift, får nyt liv af vores samarbejdspartnere GRL.

Alt andet affald fra vores drift bliver sorteret efter klare retningslinjer.

I Carglass® har vi et ønske om at mindske vores CO2-udledning, og vi arbejder derfor aktivt på at udfordre vores forretning på klimafronten. I 2022 har vi blandt andet lavet et pilotprojekt med vores første cyklende tekniker, som du kan læse mere om nedenfor.

Carglass® cyklende tekniker

I Carglass® har vi fokus på, hvordan vi kan mindske vores CO2-udledning, og vi har derfor fornyligt opstartet et pilotprojekt, hvis formål er at minimere den mængde CO2, som vi f.eks. udleder via vores teknikerbiler.

I 2022 satte vores tekniker sig for første gang i sadlen for at betjene vores kunder i indre København på en miljøvenlig måde, og det er et projekt, som vi glæder os til at arbejde mere med i fremtiden.

Ecovadis gennemsigtig 2

Vores samarbejde med Ecovadis

I Carglass® har vi et samarbejde med evalueringsplatformen Ecovadis. Platformen tilbyder virksomheder et bæredygtighedsvurderingsværktøj, der viser, hvor godt vi opfylder kravene om, hvordan virksomheder skal arbejde med miljø, arbejdsforhold, menneskerettigheder, etik og indkøb.

I Ecovadis' globale netværk findes der mere end 100.000 virksomheder i mere end 200 forskellige sektorer, og i Carglass® er vi stolte af at være blandt de 5 %, som har opnået guldcertificeringen i 2022.

Læs rapporten her

FN's Global Compact

I 2010 forpligtede Belron®, og herunder Carglass®, sig til FN's Global Compacts 10 principper for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. I forlængelse af Global Compacts principper arbejder vi på tværs af Belrons familievirksomheder ligeledes med FN's 17 verdensmål.

Ud af de 17 verdensmål, har vi valgt fire, hvis fokusområder passer bedst til vores forretnings aktiviteter og drift.

Du kan læse mere om Belrons Responsible Business her