Stenslag og Rudeskift hero image

Bilrude reparation og skift

BOOK TID

Reparér stenslag, inden ruden revner! For sent? Vi udskifter også bilruder ✔

Uanset hvilken glasskade din bil har, kan vi hjælpe dig. Hos Carglass® er vi nemlig specialister i bilruder. Vi har i mange år repareret bilruder og udført bilrude skift - derfor er vi det oplagte valg.

Vi har erfaring med alle bilmærker, modeller og årgange, så din bil er i trygge hænder hos os, og vores dygtige teknikere leverer altid god service og kvalitet i særklasse.

Her på siden kan du læse om, hvordan vi kan hjælpe dig, og hvad vi anbefaler, du gør, hvis din bilrude har en glasskade. Hvis du har spørgsmål, er du mere end velkommen til at ringe. Ring og få en pris og book tid på 70 13 99 11.

BOOK TID

Optimér dit udsyn med nye vinduesviskere

Kører du rundt med en glasskade? Ofte bliver viskerbladene skadet som følge af stenslag. Carglass® tilbyder kvalitetsviskerblade fra Bosch. Du kan tilkøbe dem når du booker din tid hos os. Vi monterer dem for dig!

Prisen er 349,- for et sæt!

Stenslag - Størrelse og antal

Hvis din bil har en glasskade i form af et eller flere stenslag i forruden, anbefaler vi altid, at du får den repareret. Hvis ikke du får dine stenslag repareret, kan du nemlig risikere, at det udvikler sig til en revne i forruden, og at vi derfor bliver nødt til at skifte ruden ud i stedet. Det er både billigere og bedre for miljøet at reparere bilruder fremfor at skifte en ny bilrude. Derfor er det en god idé at kontakte os så hurtigt som muligt, når du har fået et stenslag, så vi kan reparere det.

Bemærk venligst, at vi i visse tilfælde er nødt til at skifte den beskadigede forrude ud, fordi vi ikke kan reparere den. Vi er nødt til at skifte en forrude, hvis:

  • du har fået stenslag mindre end fem centimeter fra forrudekanten

  • din bilrude har mere end syv stenslag

  • stenslaget er større end en 2-krone

Det er alt sammen af sikkerhedsmæssige grunde.

Skadet bilglas?

Carglass® kan klare alle bilmærker og bilglas:

  • Værksted eller mobil service ✔

  • Bedste kvalitet i bilglas ✔

  • Vi klarer forsikringspapirerne ✔

BOOK TID

Skift af forrude

Vi kan selvfølgelig også skifte din forrude. Hos Carglass® skifter vi forrude på alle bilmærker og –modeller – uanset årgang. Alle vores teknikere er faguddannede, og vi kan derfor garantere en høj faglighed, hvilket er din sikkerhed for, at arbejdet bliver gjort ordentligt.

Hvis din bil har en glasskade på forruden, der er så alvorlig, at den ikke kan repareres, kan du derfor roligt overlade udskiftningen af forruden til os.

Har du en forrude, som kræver kalibrering, sørger vi også for, at den nye også er det.


Smadret bilrude?

En smadret rude er i sagens natur en meget alvorlig glasskade for din bil. Uanset hvilken bilrude der er smadret, kan vi hjælpe dig. Vi udskifter nemlig både forruder, sideruder og bagruder i alle slags biler.

Hvis du har en ødelagt bilrude anbefaler vi, at du kontakter os hurtigst muligt, idet den kan forringe din og andres trafiksikkerhed. Hvis du ikke kan se ordentligt ud af en eller flere af ruderne i din bil, bør du ikke køre i den, før du har fået skaderne repareret.


Hvor kan jeg få repareret min glasskade?

Står du og skal have repareret en glasskade på din bil, så book en tid online. Vi har værksteder i hele Danmark, og vi har helt sikkert også et i nærheden af dig. Du kan enten vælge at køre din bil hen til et af vores værksteder, eller du kan benytte vores tilbud om mobil service. Mobil service betyder, at vi tager ud til dig og reparerer glasskader på din bil. Om det passer dig bedst hjemme hos dig selv, på dit arbejde eller et helt tredje sted, er op til dig. Du aftaler bare med vores tekniker, hvor og hvornår I skal mødes.


Hvor lang tid tager det at skifte en bilrude?

Det tager ca. 1-2 timer af skifte en bilrude. Det afhænger af, hvilken bilrude det drejer sig om:

  • Forrude skift tager mellem 1,5 og 2 timer, da der skal kalibreres

  • Siderude eller bagrude tager ca. 1 time

  • Stenslag tager gerne mindre end 30 minutter

Der kan beregnes ekstra tid afhængig af den enkelte situation.

Skadesanmeldelse

Carglass® arbejder sammen med de danske forsikrings- og leasingselskaber, og vi afregner din skade direkte, uden at du behøver at udfylde en skadesanmeldelse.

Kvalitet og garanti

Stenslagreparationer udføres for at genskabe rudens styrke og forhindre, at ruden efterfølgende revner. En stenslagsreparation vil altid være synlig og synligheden afhænger af størrelsen af stenslaget, placeringen på ruden, alderen samt om det har været dækket af mod fugt og snavs, der forværrer resultatet. Carglass® kan derfor ikke på forhånd fortælle dig, hvor synlig reparationen bliver.

Derfor får du denne sikkerhed med fra Carglass®:

  • Er du ikke tilfreds med synligheden af det reparerede stenslag, bliver prisen for reparationen modregnet prisen for rudeskiftet, når Carglass® skifter ruden. Prisen for reparationen krediteres til den, der har betalt for reparationen.

  • Er ruden blevet kasseret pga. et af Carglass® reparerede stenslag til bilsyn eller af leasingsleskabet efter endt leasingperiode, gælder samme regler som ovenfor. Reklamationsretten gælder i 2 år og følger køretøjet.

Bemærk: Der ydes ikke garanti mod, at stenslaget revner under reparationen, se Carglass® salgs- og leveringsbetingelser.

Carglass® kvalitet & materialer

Rudeskift bør altid udføres af eksperter. Forruden er en del af bilens bærende konstruktion og har stor betydning for din og dine passagerers sikkerhed. Har ruden ikke den korrekte pasform eller monteres forkert, kan ruden ved uheld falde ud og medføre fatale konsekvenser for alle passagerer, da airbag’en ikke kan yde sikkerhed, hvis ruden ikke forbliver intakt i ruderammen.

Med et Carglass® rudeskift har du sikkerhed for:

· Udelukkende brug af materialer, der er kvalitets- og sikkerhedsgodkendt af bilfabrikkerne.

· Altid montering efter bilfabrikkernes forskrifter. Reklamationsretten gælder i 2 år og følger køretøjet.

For yderligere oplysninger, se link til Carglass generelle salgs- og leveringsbetingelser

Carglass® er til for at hjælpe dig

Hos Carglass® gør vi, hvad vi kan for at vores reparationer og udskiftninger bliver udført rigtigt første gang, hver gang. Skulle der opstå problemer, så garanterer vi, at vi vil handle hurtigt for at få løst dem på den bedst mulige måde. Er du løbet ind i et problem, skal du blot ringe til vores kundeservice på tlf. 70 13 99 11. Mellem kl. 7.30 og 17.00 på hverdage og en af vores kunderådgivere vil være klar til at hjælpe dig.